Dagplejere laver indsamling til Uganda

Facebook Udskriv

Byrådet i Randers besluttede i januar 2009 med initiativet Randers Millennium at tage et globalt ansvar. Det betyder at kommunen arbejder med FN’s 2015-mål. Det er otte konkrete mål for verdens udvikling frem til år 2015. I marts måned 2010 besluttede Dagplejen at indgå et samarbejde med Randers Millennium.

 

Opbakning fra dagplejerne

”Som en afdeling i kommunen ønsker vi at bakke op om det gode initiativ”, siger dagplejeleder Kristian Bro Jensen.

Dagplejen har valgt at arbejde aktivt med et af 2015-målene. Det skal blandt andet være med til at skabe nye og spændende aktiviteter i dagplejen.

I forbindelse med arbejdet har Dagplejen i Randers Kommune valgt uge 40 som en aktivitets-uge. Her vil dagplejerne samle penge ind til et sundhedsprojekt i Uganda. Projektet er målrettet 0 – 3-årige børn. Formålet er at mindske børnedødeligheden i landet. I Afrika dør mellem hvert fjerde og femte barn inden det fylder fem år. I Uganda er det 135 ud af 1.000 børn, der dør, før de fylder fem år. I Danmark dør der til sammenligning fem børn.

 

En særlig dag for Uganda

Lene Emborg Knudsen er en af Randers Kommunes mere end 300 dagplejere. Hun er så engageret i projektet, at hun sammen med en gruppe kollegaer allerede har afholdt en særlig aktivitetsdag. Her tegnede og malede børnene til fordel for børn i Uganda.

”Børnenes værker blev sammen med kaffe og kage solgt til forældre og bedsteforældre. Det indbragte lidt over 500 kroner, der senere skal sendes til Uganda”, fortæller Lene Emborg Knudsen.

Hun oplyser, at der indtil videre har været afholdt yderligere to lignede arrangementer. Men det store slag skal altså slås i uge 40.

 

Loppemarked og cirkus

En arbejdsgruppe har udarbejdet et idé-katalog, og dagplejerne er nu ved at planlægge de forskellige aktiviteter. Loppemarked, motionsdag eller en cirkusforestilling er nogle af katalogets forslag.

”Jeg synes, at det er spændende. Ikke blot får vi sat gang i en række aktiviteter for vores dagplejebørn og deres familier. Vi hjælper samtidig et lille liv i Uganda. Et barn i sammen alder som vores egne dagplejebørn. Hvis vi samlet set bare kan redde et liv, så har vi gjort en væsentlig forskel”, siger Lene Emborg Knudsen.

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Byrådet i Randers besluttede i januar 2009 med initiativet Randers Millennium at tage et globalt ansvar. Det betyder at kommunen arbejder med FN’s 2015-mål. Det er otte konkrete mål for verdens udvikling frem til år 2015. I marts måned 2010 besluttede Dagplejen at indgå et samarbejde med Randers Millennium." />
Kommunekort - Klik en Kommune

Kommunekort - Klik en Kommune

Kommunenyt.dk
 ,