Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har inviteret alle borgere, virksomheder, foreninger og interesseorganisationer til at komme med forslag og idéer til den kommende revision af kommuneplanen.
Planstrategi
Planstrategi og det tilhørende appendiks er i øjeblikket i høring. Efter høringsperioden kan interesserede deltage i en workshop, hvor der bliver arbejdet mere med indkomne forslag inden for hovedtemaerne vækst og udvikling, friluftsliv og fritidsanlæg, skovrejsning, fremme af store landsbrugs udviklingsmuligheder, klimatilpasning, byvækstområder – attraktive, spændende og energirigtige boligområder og videreudvikling af turismen.
"Det er vigtigt, at byrådet får de mange forslag, planer og idéer, der spirer rundt om i kommunen, så de kan indgå i arbejdet med at revidere kommuneplanen. Det vil give langt den bedste kommuneplan," siger borgmester Iver Enevoldsen.
Foto: Eric W. Olsson




