Dommerpanelet er sammensat af faglige personer, som hver især vil have fokus på særlige områder. Nedenstående kriterier er derfor kun vejledende.
Indhold: Hvordan er informationsniveauet. Er det muligt at finde ’alt om alt’ – og er informationerne veldisponerede, relevante og skrevet på et forståeligt sprog? Er sproget konkret, aktivt og er sætningernes længde tilpas kort.
Brugervenlighed: Er sitet brugervenligt ift. alle potentielle brugere. Er det nemt for den vilkårlige bruger, at navigere rundt på hjemmesiden.
I forhold til brugervenligheden er vi endvidere opmærksomme på, om der er særlige funktioner på hjemmesiderne, der optimerer brugernes navigationsmuligheder. Herunder forskellige handicapvenlige funktioner (eks. læs højt-funktioner).
Interaktive muligheder: I forlængelse af brugervenlighedsvurderingen vil vi vurdere forholdene for sitets interaktive muligheder. Herunder om brugerne nemt kan handle, når de har fundet info – eller skal de alligevel til at ringe, sende en mail eller sende et brev?
Kommunikation: I forlængelse af brugervenlighedsvurderingen vil vi vurdere, om hjemmesiden overordnet er et godt kommunikationsmiddel for kommunen. Herunder opdatering af nyheder og tilgængelighed ift. basale informationer omkring kommunen.
Design/Visuelt indtryk: Herunder en vurdering af billedmateriale, tekstens læsbarhed og det grafiske design. Er der en konsekvent og gennemskuelig linje – eller er designet på de enkelte sider ikke sammenhængende.
Teknik: Vi opmærksomme på, om sitets tekstindhold Teknik: Herunder en vurdering af sitets tekniske design samt om sitet er læseligt i Internet Explorer, Google Crome, Opera, Mozilla Firefox og Safari.
Særlige forhold: Vi er opmærksomme på, om der er særlige funktioner eller effekter på sitet, som giver sitet et højere niveau. Herunder en vurdering af, om der er noget der gør sitet interessant og levende fx. nyhedsfeeds, blogs, debat, billedreportager mv.
Facebook/Twitter m.v.: Som noget nyt er vi i 2011 meget opmærksomme på kommunernes arbejde med andre online-platformer, herunder kommunernes brug af de sociale medier. Dette punkt vægtes højt.




