Online Kommune

Online Kommune

RSS feed

Lejre: Varsel om afskedigelser i Dagplejen

Facebook Udskriv

Som følge af det faldende børnetal varsler Lejre Kommune nu afskedigelser af en række dagplejere. - Det er rigtig trist at skulle sige farvel til gode medarbejdere, men vi er nødt til at tilpasse vores kapacitet til det antal børn, der er i kommunen, siger formanden for Udvalget for Børn & Ungdom, Asta Rasmussen (B).

 

Gode dagplejere sendes på Jobcenter

I Lejre Kommune, ligesom i andre kommuner, mærker man, at børnetallet falder. Når der ikke bliver født så mange børn som tidligere, er der behov for en mindre kapacitet i Dagplejen. Allerede nu er der nogle tomme pladser rundt om i dagplejehjemmene, og prognosen for det kommende år viser, at børnetallet vil falde yderligere.

Konsekvensen er, at kommunen tilpasser antallet af dagplejere til det faldende børnetal, og siger farvel til op imod 20 dagplejere.

- Det er mange stillinger, når det drejer sig om gode medarbejdere, vi skal sige farvel til, men antallet af stillinger svarer til, at vi tilpasser kapaciteten til det faldende børnetal, sådan at vi ikke får tomme pladser i Dagplejen. Det er vigtigt at sige, at dette ikke er en ændring i normeringen af antal børn pr. dagplejer. Det vil stadig være sådan, at en dagplejer som udgangspunkt har fire faste børn at passe. I kortere perioder kan der være fem børn i forbindelse med sygdom, kursus eller afvikling af ferie, siger formanden for Udvalget for Børn & Ungdom, Asta Rasmussen (B).

Alle de berørte dagplejere vil - som alle andre arbejdsløse - blive "tilbudt" et møde med Jobcenter Lejre med henblik på at snakke om fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

 

Bekymrede forældre

Forældre og børn der er tilknyttet de berørte dagplejere, vil også blive berørt af afskedigelserne, når deres faste dagplejer ikke længere er ansat.

- Det er naturligvis noget, som også har betydning for børnene og deres forældre. Jeg kan godt forstå de forældre, som bliver kede af at miste deres dagplejer, og som måske er bekymrede for, hvor deres barn så vil blive tilbudt pasning. Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at overgangen bliver så smidig som mulig. Vi vil forsøge at få "puslespillet" til at gå op sådan, at så mange forældre og dagplejere som muligt kan være tilfredse med løsningen, siger Asta Rasmussen.

Afhængig af den enkelte dagplejers opsigelsesvarsel vil der gå op til 6 måneder før afskedigelsen træder i kraft.

 

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Kommunekort - Klik en Kommune

Kommunekort - Klik en Kommune

Kommunenyt.dk
 ,