Online Kommune

Online Kommune

RSS feed

Danmarks bedste erhvervskommune

Facebook Udskriv

Ikast-Brande Kommune er netop blevet kåret til Danmarks bedste erhvervskommune. Bag kåringen står Dansk Industri, som sammen med næsten 2200 medlemsvirksomheder har givet Ikast-Brande Kommune den fornemme titel. Baggrunden er offentlig statistik og en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne har vurderet kommunen i forhold til emner som sagsbehandling, infrastruktur, arbejdskraft, fysisk planlægning, information og dialog.

 

Virksomhedernes skyld

- Det er en stor dag for Ikast-Brande Kommune. Kåringen viser, at vi gør det rigtige, når det gælder kommunens erhvervsliv. Vi gør en stor dyd ud af at være en kommune, som både borgere og virksomheder kan komme hurtig i kontakt med. Vores mål er at finde løsninger frem for at hænge fast i begrænsninger. Jeg lægger særlig stor vægt på, at vores 1. plads ikke kun er baseret på statistik, men også er baseret på virksomhedernes egne udtalelser om os som kommune. Titlen vil vi bruge fremadrettet og gøre alt for at fastholde, fortæller borgmester Carsten Kissmeyer.

I Ikast-Brande Kommune er der en vilje og holdning til at skabe et godt erhvervsklima blandt både politikere og embedsfolk. Så snart en virksomhed henvender sig til kommunen for at købe erhvervsjord, udvide eller for at skaffe arbejdskraft, er kommunen klar med hjælp. Det er en tankegang, der gennemsyrer hele organisationen.

 

Det runde bord

- Vi er gode til hurtigt at samles omkring det runde bord med virksomhederne og finde løsninger til gavn for både virksomheden og kommunen. Den direkte kontakt er vigtig, i stedet for at vi skriver frem og tilbage med hinanden. På den måde kan vi undgå mange misforståelser og løse sagerne hurtigere, forklarer formand for Erhvervskontaktudvalget Preben Christensen.

Undersøgelsen viser, at Ikast-Brande ligger godt både på de statistiske parametre og på virksomhedernes vurdering af erhvervsvenligheden generelt samt i virksomhedernes vurdering af den kommunale sagsbehandling og information/dialog med kommunen.

 

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Ikast-Brande Kommune er netop blevet kåret til Danmarks bedste erhvervskommune. Bag kåringen står Dansk Industri, som sammen med næsten 2200 medlemsvirksomheder har givet Ikast-Brande Kommune den fornemme titel. Baggrunden er offentlig statistik og en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne har vurderet kommunen i forhold til emner som sagsbehandling, infrastruktur, arbejdskraft, fysisk planlægning, information og dialog." />
Kommunekort - Klik en Kommune

Kommunekort - Klik en Kommune

Kommunenyt.dk
 ,